Beskrivelse
Med dette symønster kan du sy en sød og luftig sommerkjole til børn.
Ét symønster – mange muligheder.
Den enkle A-facon gør kjolen behagelig at have på og giver god bevægelsesfrihed til leg. Kjolen kan syes på flere forskellige måder, så du nemt kan skabe et helt nyt udtryk.
Du kan blandt andet vælge mellem:
- Vingeærmer eller korte ærmer.
- Kjole med eller uden flæsekant.
- Kjole uden ærmer med bindebånd på skuldrene.
- Vingeærmer med eller uden rynk.
- Kort ærmer med eller uden rynk.
- Forskellige længder, så der er til både overdele og kjoler.
Symønsteret kommer i 12 størrelser fra 74-140.
Kjolen er velegnet til lette vævede kvaliteter som bomuldslærred/poplin, broderie anglaise, double gauze, babyfløjl, hør, viskose og forskellige blandingskvaliteter.
Den kan også syes i bomuldsjersey, da den løse pasform passer godt til både vævede og strikkede kvaliteter.
Kjolen er nem at sy, og den udførlige syvejledning guider dig trin for trin.
Poesy Patterns er til personligt brug, og må ikke kopieres eller anvendes i erhvervsmæssig øjemed, uden tilladelse.










