Beskrivelse
Med dette symønster kan du sy en skøn jakke i flere forskellige længder, og alt efter hvor kraftig en kvalitet stof du bruger, og om du sætter foer i, kan den bruges til både kolde og lune dage.
Jakken er rummelig og har en let A-facon.
Der er 3 forskellige længder og 2 forskellige vidder i ærmet.
Jakken kan syes uden lommer, med stiklommer eller påsyede lommer.
Du kan vælge at sætte bæltestropper i og sy et bælte.
Du kan afslutte jakken på flere forskellige måder. Du kan kante bunden af ærmerne og hele vejen rundt om jakken med skråbånd. Denne måde er især velegnet til jakker syet i quiltet stof/vattæppe.
Du kan også vælge at sy jakken med en belægning, eller en belægning med foer eller sy to ens jakker, en i yderstoffet og en i foer, på den måde bliver den også vendbar, hvis du undlader knapperne og kun lukker jakken med et bælte.
Symønsteret kommer i 7 forskellige størrelser, fra 34-60.
Velegnet til vævet stof i mellem til kraftig kvalitet.
Du kan vælge at sætte foer i, og her er acetat eller satin et godt valg. Jeg bruger dog tit selv bomuldspoplin, men her skal man være opmærksom på, at stoffet ikke glider godt på andre tekstiler.
Du kan vælge at lukke jakken med knapper, eller du kan undlade dem og blot binde bæltet omkring for at holde den lukket.
Hvis du vil have knapper i skal du bruge 3-7 stykker på ca. 20-30 mm.
Hvis du syr jakken med belægning, skal du bruge lidt vlieseline til at stryge på belægningsdelene.
Poesy Patterns er til personligt brug, og må ikke kopieres eller anvendes i erhvervsmæssig øjemed, uden tilladelse.














